Daniel Negreanu i stor form ved APPT Sydney

Den canadiske pro Daniel Negreanu har taget den lange tur fra USA til Sydney i Australien hvor der i disse dage spilles årets sidste APPT turnering som også har fået spillere som Roland De Wolfe til at tage den lange tur til den smukke by. Det var dog muligvis med den sidste WPT Five Diamond turnering at canadieren valgte at turen til Australien, men det kan muligvis vise sig at have været en rigtig god beslutning. Daniel er nemlig med helt fremme i den afgørende ende af turneringen hvor han lige nu indtager en 13. plads ud af de resterende 32 spillere der er tilbage.

Roland De Wolfe godt med

Som tidligere nævnt er det dog ikke kun Daniel Negreanu der er at finde i den store turnering, også Roland De Wolfe er rigtig godt med og lige nu ligger han nummer 3 i den samlede stilling, og det kan være at det netop er i denne turnering at Roland De Wolfe for alvor skal gøre sit comeback efter et noget sløjt år indtil videre.

Tyron Krost der tidligere på året vandt Aussie Millions foran danske Frederik Brink er også med i det afgørende felt hvor han vil forsøge at tage endnu en titel med sig hjem fra den store turnering.

De resterende er sikret $12.145

De resterende 32 spillere er alle sikrede $12.145 som i dansk valuta svarer til omkring 67.000 danske kroner, og vinderen af turneringen kan tage på en velfortjent juleferie med en førstepræmie på hvad der svarer til 2.500.000 dejlige danske kroner.

Hvem af de tre store navne der ender med at gå hele vejen må siges at være svært at sige, men mon ikke både Negreanu, Wolfe og ikke mindst Tyron Krost alle vil gøre sit for at kunne indkassere en titel nu hvor året efterhånden lakker mod enden.